Paa besoeg hos ambassadoeren

I weekenden var vi paa besoeg hos den danske ambassadoer i Nairobi. Han havde inviteret alle danskere i Kenya til reception i residencen i anledningen af dronningens foedselsdag. Og det siger man da ikke nej til. Da vi sad i matatuen og ventede paa, at den blev fuld, fik Mette en god ide til at skaffe kunder.

Matatuen blev fyldt, og vi kom afsted mod Nairobi.

Naar man er volontoer i afrika, er det begraenset, hvad man har med af passende toej til et besoeg hos ambassadoeren. Vores toejkrise begyndte en uge foer selve dagen, mange blev spurgt til raads, og dette er, hvad vi endte med (bemaerk Mettes jakke og Mayas bukser, som er syet af vores skraedder)

Det var et fantastisk besoeg. Det er altid sjovt at se hvordan en ambassadoer bor, men udover det, var det pindemadderne, der virkelig hittede. Der var rugbroedsmadder med leverpostej og roedbede, der var rugbroed med spegepoelse, der var roede poelser i hotdog, der var lagkage, der var frikadeller, der var kyllingespyd og meget mere. Det var fantastisk. Efter at have spist kaal med ris i snart 3 maaneder, er det dejligt med noget dansk mad. Og Saa var der saa meget oel og vin, som man kunne naa at drikke.

Efter receptionen tog alle MS'er i byen og dansede. Morgenen efter havde Mette det ikke saa godt.

Paa vej hjem til Nyeri tog vi lige et smut forbi masaimarked, og selvom vi var traette og ikke havde mere end halvanden time, betoed det da ikke, at vi ikke kom hjem med endnu flere souvenir, som endnu mindre kan vaere i vores kufferter.

Vi moedte ogsaa lige en spejder, der samlede ind til sin lejtrur, og det kan man da ikke sige nej til at stoette.

Movienight med staff

Der er meget daarlig kommunikation mellem staffen paa centeret, hvor vi arbejder. Maendene og kvinderna kan fx ikke snakke paa tvaers, saa hvis laereren for de smaa boern ikke er paa centeret en dag, har boernene ikke undervisning, for hun kan ikke bede sin mandlige kollega om at tage over. Og naar maendene, som undoer flertallet af staffen, holder moeder, bliver kvinderne ikke inviteret, saa derfor taenkte vi, at vi ville holde en movienight med alle inviterede for at skabe noget kommunikation paa tvaers. Vi havde bare glemt at overveje i vores planlaegning, at der ville vaere problemer for kvinderne med at komme i maendenes hus og omvendt. Saa vi endte med bare at vaere os og de unge fyre. Men selvom vi maaske ikke fik udrettet saa meget med hensyn til kommunikationen, var det en hyggelig aften.



Under filmen blev vores vaert Kabul pludselig lidt vild af sig.

Landsbybesoeg

Vores tidligere huspige har forladt os for at begynde paa Beautyschool. Selv om vi ikke er meget for det, kan vi godt se det fornuftige i at begynde uddannelse, saa vi valgte at invitere os selv paa besoeg i hendes landsby for at foelge hende paent hjem.

Det var et rigtig spaendende besoeg og vores foerste moede med det Afrika, som vi kender det fra TV, hvor toilettet er et hul i jorden, og maden bliver lavet over baal.

Vi har ogsaa paa denne tur gaaet vores foerste tur med geder, malket vores foerste ko og oplevet en rigtig 'african kilometer'. Muzunguer var et sjaeldent syn i landsbyen, saa vi blev vist frem for alle venner og familiemedlemmer. Paa et tidspunkt skulle vi besoege en veninde til moderen, som boede en kilometer vaek. Vi endte med at gaa op og ned af bakker i mere end en halv time. Vi drak en kop the, og saa kunne vi gaa tilbage igen. Turen var meget smuk, og vi gik igennem noget, der lignede en regnskov. Men vi var meget traette efter en hel dag med fremvisning for alle landsbyens beboere, saa vi glemte maaske at nyde naturen helt.

Byens kameramand blev ogsa tilkaldt, saa vi kunne faa taget en masse billeder med familien. Vi har aldrig proevet noget saa opstillet. Vi fik besked paa at flette fingre med naboen og holde bestemoderen om skulderen. Hvis man gerne vil opleve foelelsen af at vaere kendt, kan man tage til en afrikansk landsby, og saa ved man, hvordan det foeles. Under hele besoeget havde vi 17 boern i haelene paa os, der fulgte alle vores bevaegelser. Naar vi spurgte dem om noegt, turde de ikke svare, og saa kunne vi fortsaette i tavs betragtning.

'Housegirl'

En almindelig hverdagsaften faar vi pludselig besoeg.

Rettelse: Efter at have laert hende bedre at kende, har vi fundet ud af, at hun ikke er 30, men 22. Hun fyldte aar i weekende, men fordi vi ikke var hjemme, var der slet ikke nogen, der huskede hendes foedselsdag. Det er virkelig maerkeligt for muzunguerne, at der bliver gjort saa lidt ved foedselsdage hernede.

Uden Censur

I det foelgende indlaeg vil vi ucensureret vise jer nogle videoer fra vores tid her i Kenya.

Det foerste klip er en rundvisning af vores vaerelse.

Selvom vi ikke er meget for at indroemme det, er vi temmelig glade for mad, og isaer naar det kommer til soede sager. Her er en lille smagsproeve paa, hvor galt det gaar en gang imellem.

Det sidste klip er taget paa en weekendtur til Murang'a, hvor vi besoegte vores tidligere housegirl. Det var virkelig et besoeg paa landet, hvor toiletterne var et hul i jorden i et skur bag ved huset.

Hvad Maya skulle til at sige, foer Mette afbroed: "Her har Mette siddet ned paa gulvet og skidt"

Mr. Peter

Paa vores internetcafe har en af medarbejderne, Peter, set sig varm paa Mette. Og afrikanske fyrer har svaert ved at forstaa et nej.

e

Paa besoeg hos Alex

Vores ven, Alex, som vi har moedt paa centeret, hvor vi arbejder, og som nu er vendt tilbage til gaden, havde inviteret os hjem til hans mor. Dagene forinden havde vi tilbragt i Nairobi, og der havde Mette uheldigvis lagt sig i samme seng for igen at faa maveproblemer. Saa humoeret var ikke helt i top, da vi efter en meget lang matatutur, og et lille stop paa vejen, hvor vi efterlod en lille pose med sort vaeske, endelig kom frem til mama Alex.

Vi blev noget overraskede over moderens stoerrelse, da begge hendes soenner er meget spinkle. Paa billedet ovenfor sidder vi i husets eneste vaerelse, som baade er stue og sovevaerelse. Vi var faktisk blevet inviteret til at blive i tre dage, og vi er stadig ikke helt sikre paa, hvordan Alex havde taenkt sig, at vi skulle sove 5 mennesker i husets eneste seng. To timer var ogsaa mere end rigeligt.

Paa billedet nedenfor sidder vi i moderens bar og snakker med de lokale fulderikker, som havde bedt om at snakke med os.

Familiebesoeg

Vi var blevet inviteret hjem til Francis' mor og far for at moede familien. Egentlig troede vi kun, at vi skulle moede hans mor og far, men det viste sig, at det var det helt store familietraef, hvor 4 soeskende med mand/kone og boern deltog.

Vi var de foerste, der ankom, saa mens vi ventede, tog Francis os med til Kenyas stoerste flod, som tilfaeldigvis loeb igennem foraeldrenes baghave. Det var ikke helt uden problemer at komme frem til floden.

Paa vejen hjem faldt vi over en graeshoppe, som Francis fangede til os - Egentlig var det Mette, der proevede at fange graeshoppen, men Francis blev noedt til at traede til. Mens resten af landsbyen stod og kiggede paa, tog vi lige et billede for at understrege, at vi er muzunguer.

Hos Frisoeren

Da vi en eftermiddag var paa vej hjem fra internettet, blev vi stoppet af en dame fra en af frisoersalonerne, som ville lave vores haar. Vi aftalte, at hun skulle lave et par fletninger, men det kan man ikke noejes med her i Afrika.



Her i Afrika er det normalt at faa mest muligt udbytte af alt, saa frisoersalonen havde ogsaa andre funktioner.





Her i Afrika er det ikke unormalt, at man saelger kyllinger hvor som helst. En dag paa vej hjem fra arbejde, blev vi stoppet paa gaden af en fremmed kvinde, der spurgte: "Hey girls, do you want to buy a chicken?" Al denne tid i Afrika maa have gjort noget ved os, for vi svarede ja, og saa var vi med i baghaven for at se paa haner.